Vi mødes for at genbruge gamle eller brugte materialer til at kreere noget nyt. Vi skal bl.a. re-designe og upcycle vores aflagte tøj – eller vi kan endda også skabe noget helt nyt. Måske kan du lave en mulepose af dine gamle t-shirts? Der findes mange anvendelsesmuligheder af gamle tekstiler, det er kun fantasien der sætter grænser.
Vi sørger for forskellige stykker stof og tekstiler til dit projekt. Du er også velkommen til at medbringe dit eget aflagte tøj eller tekstiler. Vi har symaskiner, sakse, tråd osv. til rådighed – og vi hjælper dig også på vej med dit projekt.
Alle er velkomne til at deltage og give liv i gamle klude!
Praktisk: Det koster 20 kr. at være med.
Vi ses i Frodes Folkehus!