Frodes Folkehus

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Carsten Dahl – Dialogkoncert

14 december -20:00 - 22:00

“Om kunsten at gå i stykker…uden at falde fra hinanden”.

KØB BILLET TIL DIALOGKONCERT og tilvælg fællesspisning efter ønske

 

Nærværende dialogkoncert med den prisvindende og anerkendte musiker, komponist og maler Carsten Dahl.

 

Carsten Dahl fortæller i en blanding af koncert, digte og maleri om det at leve med savant autisme, ADHD, og senfølger af overgreb i barndommen.

 

Diagnoser han først har fået selv for 4 år siden. Kunsten har været den lim, der har bundet det hele sammen.

 

At bringe håb, opbyggelighed og rum for udtryk ind i fortællingen om mennesker, der ser og sanser verden/verdener på anderledes måder, er afgørende for et bedre liv med autisme.

 

At gå i stykker uden at falde fra hinanden kunne også handle om at skabe fællesskaber, hvor der er plads for den enkelte til at kunne udtrykke sig og finde et ståsted for sine særinteresser.

 

I kunsten er verden altid anderledes og skæv og på ingen måde lige.

 

Oplev en intens improvisationskoncert i absolut særklasse, hvor Carsten Dahl komponerer øjeblikkets musik ved pianoet, og i en åben dialog med publikum deler sin stærkt personlige fortælling og inspirerende tanker om kunsten, herunder musikken, maleriet og poesien, der forstørrer og genfortryller vores verdensopfattelse.

Detaljer

Dato:
14 december
Tidspunkt:
20:00 - 22:00