Mundharpisten og keyboardspilleren Mathias Heise har med sit nye fritidsprojekt Family Affair kastet sig over slow jams – smørlækre og sjælfulde soul- og R&B-ballader med en jazzet kant. Det er fortolkninger af klassiske numre, som man ellers aldrig hører live, af Luther Vandross, Beyoncé, Randy Crawford, Michael McDonald, Stevie Wonder og mange flere – primært fra 80’erne, men også både
før og efter.
Family Affair er en blanding af rutinerede folk og unge upcoming stjerneskud og består af:
• Mathias Heise (keyboards og sang)
• Laura Smidl (sang)
• Mette Heise (keyboards og sang)
• Jesper Smidl (trommer)
• Mads Christiansen (guitar)
• Ole E. Mortensen (bas)
En af verdens førende slow jams-DJs, amerikaneren R Dub, har sagt om Family Affair:
“I love it, absolutely great music! You have a new fan, WOW!!!”
Lyt til Family Affair her: https://www.youtube.com/@FamilyAffair-cph
Praktisk:
📅 Lørdag d. 31. maj 2025
⏰ Kl. 20:00 – to timer inkl. pause
🎟️ Entré: 125 kr.
Husk, at vi spiser sammen til fællesspisning med både hovedret og dessert kl. 18:00. Der er mulighed for at tilkøbe billet til fællesspisning i købsprocessen.
Vi ser frem til at se jer i Frodes Folkehus til smørlækker tilbagelænet vellyd🎉🎶